Hvad kan invisalign rette?
Der kan være mange gode grunde til at få lavet tandregulering. Det kan være, at du er ked af, hvordan dine tænder ser ud, eller måske oplever du smerter og gener som følge af dit bid.

Overblik over de hyppigste tandstillingsproblemer
Vi har lavet et overblik over de hyppigste tandstillingsproblemer og de potentielle problemer, der kan følge med – kan du finde dig selv, så kan Invisalign muligvis være noget for dig.
Overbid
Du har et overbid, hvis fortænderne i overkæben er forskudt foran fortænderne i underkæben, når du bidder sammen. Det er normalt at have et lille overbid, men med et stort overbid kan man opleve problemer med slid på tænderne og smerte i kæberne.
Underbid
Du har et underbid, hvis fortænderne i underkæben er forskudt foran fortænderne i overkæben, når du bidder sammen. Et underbid kan gøre det svært at bide sammen og gøre det vanskeligt at tale. Derudover er der risiko for øget slid på tænderne og belastning af kæbeled.
Dybt bid
Du har et dybt bid, hvis fortænderne i overkæben overlapper fortænderne i underkæben vertikalt, når du bidder sammen. Et bid, der er for dybt, kan medføre skader og slid på tænder og tandkød på grund af øget kontakt mellem tænderne i overkæben, tænderne i underkæben og tandkødet.
Krydsbid
Du har et kryds bid, hvis din overkæbe er for smal i forhold til din underkæbe. Dette betyder, at tænderne i siden vil være forskudt horisontalt i forhold til hinanden, når du bidder sammen. Med kryds bid er der risiko for øget slid på tænderne samt skader på tænderne. Samtidig kan man opleve, at dele af tandkødet trækker sig tilbage, hvilket kan medføre smerter i tandkødet.
Tænder med stort mellemrum
Du har tænder med stort mellemrum, hvis der er overskydende mellemrum mellem to eller flere af tænderne i kæben. Uden tilstrækkelig mundhygiejne, kan store mellemrum mellem tænderne føre til ophobning af madrester og plak omkring tænderne. Dette kan lede til ømhed i tandkødet og i sidste ende tandkødssygdomme.
Tætsiddende tænder (trangstilling)
Du har trangstilling, hvis der ikke er tilstrækkelig med plads i din kæbe til, at alle dine tænder kan være der, hvilket vil forårsage skævhed af dine tænder. I tilfældet af trangstilling, kan det være vanskeligt at holde tænderne rene for plak, tandsten og andre bakterier. Dette øger risikoen for caries og tandkødssygdomme. Derudover vil trangstilling ofte blive forværret med tiden.
Mælketænder og voksentænder
I takt med, at et barn vokser, så vokser kæberne og smilet med dem. Derfor kan alderen 6 til 10 år, hvor barnet forsat har mælketænder, være det optimale tidspunkt for tandregulering. Denne type behandling er en forebyggende behandling (interceptiv behandling), som kan forhindre forværring af eksisterende tandstillingsproblemer og mindske omfanget af senere tandreguleringsbehandling.
Frontalt åbent bid
Du har et frontalt åbent bid, hvis fortænderne i overkæben og fortænderne i underkæben ikke har kontakt, når du bidder sammen. Med et åbent bid kan man opleve problemer med at bide visse fødevarer over, og man er tvunget til at bide i siderne.
Smuk tandretning – uden synlige bøjle
Med Invisalign kan du få rettet dine tænder på en næsten usynlig og behagelig måde. De specialdesignede skinner er speciallavet til dine tænder og giver dig en diskret behandling uden synlige metalbøjler.
Invisalign kan korrigere mange tandstillingsproblemer, men er ikke egnet til alle. Derfor vurderer vi individuelt, om Invisalign er den rette løsning for dig.
Ekspertise, du kan stole på
Hos Clearli er vores specialtandlæger eksperter i Invisalign. Vi forstår både mulighederne og begrænsningerne ved behandlingen og rådgiver dig professionelt, så du kan træffe det bedste valg for dit smil.
Personlig behandlingsplan
Din Invisalign-behandling tilpasses individuelt med en nøje planlagt tandregulering. Vi laver en 3D-scanning af dine tænder og udarbejder en løsning, der passer præcist til dine behov.

Andre bøjletyper
Hos Clearli tilbyder vi mere end Invisalign – vi finder den bøjleløsning, der passer bedst til dig. Invisalign er en diskret løsning, men for nogle er en anden bøjletype mere effektiv. Om nødvendigt henviser vi dig til vores samarbejdspartner, TandreguleringKBH, der har specialviden i disse typer tandregulering.
Læs mere om TandreguleringKBH
Togskinner er en fast bøjle som kan flytte dine tænder præcist og gøre dem lige.
Hvad er fast bøjle?
Den faste bøjle, som ofte kaldes togskinner, består af små metallåse, der limes på tænderne.
Metallåsene forbindes med en metaltråd af forskellig tykkelse og hårdhed. Der kan også være metalringe monteret på kindtænderne.
En keramisk bøjle refererer til en type tandbøjle, der er lavet af keramisk materiale, som er tandfarvet. Disse bøjler bruges til tandregulering og er et æstetisk tiltalende alternativ til traditionelle metalbøjler. Keramiske bøjler fungerer ved at fastgøre små keramiske brackets på tænderne og, enten en metaltråd eller en farvet metaltråd, til at flytte tænderne gradvist i den ønskede retning.
Kombinationsbehandlinger udnytter fordelene ved forskellige typer tandregulering for at imødekomme den enkelte patients ønsker og behov. Ved kombinationsbehandlinger undgår man brug af togskinner på fortænderne, da det grundlæggende arbejde udføres med togskinner på kindtænderne. På denne måde omdannes en kompleks sag først til en mere simpel sag, hvor en aligner-behandling derefter kan udføres med stor effekt. Denne tilgang sikrer både et funktionelt bid gennem traditionel behandling og en diskret, æstetisk tandregulering med aligners.
Book en times gratis forundersøgelse
Over 4000 patienter har fået deres smil forbedret hos Clearli – Specialtandlæger med 20+ års erfaring.
Usynlig tandretning
Nem at rengøre
Sidder ikke permanent
