Dine muligheder med Invisalign

Der kan være mange gode grunde til at få lavet tandregulering. Det kan være, at du er ked af, hvordan dine tænder ser ud, eller måske oplever du smerter og gener som følge af dit bid.

Udfordringer

Vi har lavet et overblik over de hyppigste tandstillingsproblemer og de potentielle problemer, der kan følge med – kan du finde dig selv, så kan Invisalign muligvis være noget for dig.

Overbid 
Du har et overbid, hvis fortænderne i overkæben er forskudt foran fortænderne i underkæben, når du bidder sammen. Det er normalt at have et lille overbid, men med et stort overbid kan man opleve problemer med slid på tænderne og smerte i kæberne.

Læs om mulighederne for at rette dit overbid med en usynlig bøjle.

Underbid 
Du har et underbid, hvis fortænderne i underkæben er forskudt foran fortænderne i overkæben, når du bidder sammen. Et underbid kan gøre det svært at bide sammen og gøre det vanskeligt at tale. Derudover er der risiko for øget slid på tænderne og belastning af kæbeled.

Læs hvordan en usynlig bøjle kan korrigere underbiddet

Dybt bid 
Du har et dybt bid, hvis fortænderne i overkæben overlapper fortænderne i underkæben vertikalt, når du bidder sammen. Et bid, der er for dybt, kan medføre skader og slid på tænder og tandkød på grund af øget kontakt mellem tænderne i overkæben, tænderne i underkæben og tandkødet.

Læs om, hvordan usynlig bøjle kan korrigere dybt bid.

Kryds bid 
Du har et kryds bid, hvis din overkæbe er for smal i forhold til din underkæbe. Dette betyder, at tænderne i siden vil være forskudt horisontalt i forhold til hinanden, når du bidder sammen. Med kryds bid er der risiko for øget slid på tænderne samt skader på tænderne. Samtidig kan man opleve, at dele af tandkødet trækker sig tilbage, hvilket kan medføre smerter i tandkødet.

Læs mere om, hvordan en usynlig bøjle kan korrigere krydsbiddet.

Tænder med stort mellemrum 
Du har tænder med stort mellemrum, hvis der er overskydende mellemrum mellem to eller flere af tænderne i kæben. Uden tilstrækkelig mundhygiejne, kan store mellemrum mellem tænderne føre til ophobning af madrester og plak omkring tænderne. Dette kan lede til ømhed i tandkødet og i sidste ende tandkødssygdomme.

Læs hvordan en usynlig bøjle kan rette dit mellemrum mellem tænderne.

Frontalt åbent bid 
Du har et frontalt åbent bid, hvis fortænderne i overkæben og fortænderne i underkæben ikke har kontakt, når du bidder sammen. Med et åbent bid kan man opleve problemer med at bide visse fødevarer over, og man er tvunget til at bide i siderne. 

Tætsiddende tænder (trangstilling) 
Du har trangstilling, hvis der ikke er tilstrækkelig med plads i din kæbe til, at alle dine tænder kan være der, hvilket vil forårsage skævhed af dine tænder. I tilfældet af trangstilling, kan det være vanskeligt at holde tænderne rene for plak, tandsten og andre bakterier. Dette øger risikoen for caries og tandkødssygdomme. Derudover vil trangstilling ofte blive forværret med tiden. ´

Mælketænder og voksentænder 
I takt med, at et barn vokser, så vokser kæberne og smilet med dem. Derfor kan alderen 6 til 10 år, hvor barnet forsat har mælketænder, være det optimale tidspunkt for tandregulering. Denne type behandling er en forebyggende behandling (interceptiv behandling), som kan forhindre forværring af eksisterende tandstillingsproblemer og mindske omfanget af senere tandreguleringsbehandling.

Elegant og diskret

Med de usynlige skinner fra Invisalign har du mulighed for at få rettet tænder på en elegant og diskret måde. Invisalign kan rette mange forskellige tandstillingsproblemer, men der er også tilfælde, hvor de usynlige skinner ikke er egnede. I alle tilfælde vil det være en individuel vurdering om, hvorvidt Invisalign er en mulighed for dig. 

Hos Clearli er vi specialtandlæger med årelang erfaring inden for tandregulering med Invisalign. Vi kender derfor både mulighederne og begrænsningerne ved Invisalign. Vores faglige rådgivning giver dig den nødvendige information for, at du kan tage et sikkert valg om den rigtige behandling for dig. 

 

MH023668